Rammerne på plads for ny skolebygning i Solrød
Solrød Byråd baner med vedtagelsen af en ny lokalplan vejen for en ny, cirka 1.600 m² stor bygning til Uglegårdsskolens indskoling.
Den nye bygning skal damme ramme om integreret undervisning og fritid fra 0. – 3. klasse.Derfor skal bygningen indeholde alle de faciliteter, der er nødvendige for at tilbyde et fremtidssikret, pædagogisk uddannelsestilbud. Lokalplane giver mulighed for at en cirka 1.600 m² stor bygning i en etage til Uglegårdsskolens indskolings afsnit med mulighed for senere udvidelse.
Indskolingsafsnittet skal rumme i alt 10 klasser med 26 børn i hver klasse. Dertil kommer 30 personer som personale, primært pædagoger og lærere.
Arealet, hvor bygningen skal opføres, rummer i dag fire institutionsbygninger. Tre SFO’er og en vuggestue. Institutionerne er allerede nedlagt og bygningerne skal nedrives for at give plads for den nye indskolingsbygning.