23948sdkhjf

Nye restaureringsplaner på herregård

De kommende fem år skal der gennemføres fem større projekter på herregårdsmuseet Sæbygaard ved Sæby. Herunder færdigrestaureringen af nordfløjen.
Frem mod 2020 skal der på den gamle herregård udføres fem større projekter. Det er kernen i en 5-års plan, Plan 2020, forretningsudvalget i Sæbygaardfonden vedtog på et møde den 10. februar. Det skriver Saebyavis.dk.

Som led i Plan 2020 skal Sæbygaards nordfløj færdigrestaureres. Projektet her anslås at koste i alt 6,5 mio. kr. Også en parkeringsplads skal færdiggøres. Denne del koster 150.000 kr. og omfatter belysning og belægningsarbejde.

Voldgravsbroen skal også restaureres, et projekt som har været under projektering siden 2006, men siden er blevet begrænset i omfang. Nu gælder det udbedringer af udskridninger ved selve voldgravsbroen, hvilet vurderes at koste 3,5 mio. kr. Denne del af voldgravsplanerne er blevet opprioriteret, da det betegnes som presserende.

Inden døre skal etableres en elevator. Projektet koster 700.000 kr. Man har modtaget tilsagn på 150.000 kr. fra Lokale og Anlægsfonde og arbejder på en ansøgning til EnergiNord fonden om 250.000 kr.

Endeligt undersøger man muligheden for at installere et nyt opvarmningssystem på herregården. En undersøgelse er sat i gang sammen med ErnergiNord.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079