23948sdkhjf

Otte nye rækkehus på vej i Jyllinge

Roskilde Kommune giver grønt lys til, at en gård på Værebrovej i Jyllinge kan bygges om til otte rækkehuse.
Tilladelsen kommer med vedtagelse af tillæg 1 til kommuneplanen og den nye lokalplan 607. Hermed kan ejendommens ejer nu søge byggetilladelse til ombygningen.

Det nye plangrundlag sikrer, at den eksisterende gård bevares. Gårdspladsen bliver hermed fælles for bebyggelsen, mens der bliver indrettet private haver på den modsatte side af gården.

- Gården har stået tom noget tid, og det er trist. Jeg synes, at det er rigtigt positivt, at ejeren vil bruge den til boliger i stedet for at rive det hele ned. På den måde så kan vi stadig se noget af det gamle Jyllinge Nordmark, samtidig med at gården kan bruges til noget fornuftigt, siger Torben Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune, som tilføjer:

- Rækkehuse er lidt mindre boliger end de fleste parcelhuse. Det giver nogle flere muligheder, hvis man gerne vil blive i Jyllinge Nordmark, men har lyst til noget andet end et parcelhus med snerydning og en stor have at passe. Så jeg tror, at de 8 nye rækkehuse i den gamle gård bliver et fint lille supplement i Jyllinge Nordmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079