23948sdkhjf

Sport- og kulturcenter i gammel skole

Med projekt "Landsbyen i Skolen" ombygges Nr. Vium Sogn i Ringkøbing-Skjern Kommune til Nr. Vium Sport- og Kulturcenters. Projektet reducerer bygningens areal fra 2.053 m² til 1.374 m².
Den gamle folkeskolebygning i Nr. Vium Sogn hører ikke hjemme i nogen egentlig landsby, men den har været samlingsstedet for alle i sognet igennem mange år. Da den blev lukket besluttede en række lokale ildsjæle at skabe et nyt samlingssted for alle i sognet uanset fritidsinteresser.

Det førte til et projekt, hvor der skulle være plads til multisal til idræt og kultur, en motoriksal, bibliotek, "dagligstue", køkken, værksteder, væresteder samt udendørs legeplads, grillplads, parkouranlæg og en facilitet til crossfit.

Borgerne i sognet ansøgte om at komme med i Lokale og Anlægsfondens udviklingsforløb. Skolen blev udvalgt i flere omgange og projektet kom igennem en række workshops med deltagelse af arkitekter og Lokale og Anlægsfonden. Nu er tegningerne til Nr. Vium Sport- og Kulturcenters projekt kaldet "Landsbyen i Skolen" klar og det samme er bevillingen fra Lokale og Anlægsfonden.

Idræt, kultur og meget mere
- Projektet er et fint eksempel på, hvordan tidligere klasselokaler, gangarealer og andre typiske mindre rum i folkeskolebygninger kan brydes ned og erstattes med en multisal og flere andre opholdsrum eller bare indrettes på nye måder, så de bliver tilpasset fritidsbehovene hos en bred skare af brugergrupper, siger Torben Frølich, direktør for Lokale og Anlægsfonden.

I den østlige ende af skolebygningen fjernes etageadskillelsen mellem en række klasselokaler og gangarealer, så det bliver muligt at etablere en multisal i dobbelthøjde på 219 m². Multisalen får et fjedrende sportsgulv i træ, så det kan understøtte en række indendørs bevægelsesaktiviteter. I den gamle gymnastiksal bliver der plads til en motoriksal.

For at få mere plads til motoriksalen nedrives det gamle beboerhus ved den nordlige facade, samt den tidligere lærerbolig som nu huser skolefritidsordning. Det giver plads til en karnap på 25 m², hvor en af motoriksalens aktivitetsmuligheder bliver en balkon-labyrint, der bevæger sig fra stuen til første etage.

Nr. Viums Børnehave og SFO lejer sig efter aftale med Ringkøbing-Skjern Kommunes Børne og Familieudvalg ind på første sal. Her indrettes der to værksteder på 47 m² i to klasselokaler. Værkstederne kan bruges til både kreativt håndarbejde og til mødeaktiviteter og indrettes så fleksibelt, at de i dagtimerne kan fungere som grupperum for børnehaven. I de andre klasselokaler kommer forskellige opholds- og værestedsfaciliteter for alle aldersgrupper og et 48 m² stort bibliotek og en 80 m² stor "dagligstue", særligt indrettet til områdets unge.

I alt vil projektet koste otte mio. kr. Ringkøbing-Skjern Kommune støtter med 900.000 kr. Lokale og Anlægsfonden har bevilget tre mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101