23948sdkhjf

Stor interesse for 'fremtidens bæredygtige almene bolig'

60 indkomne forslag er nu blevet til seks i konkurrencen om at udvikle nye boligområder i henholdsvis Lisbjerg ved Aarhus og Seest i Kolding.
Vinderne af fase 1 i konkurrencen om fremtidens almene bæredygtige bolig er nu fundet. Konkurrencefeltet – 60 indleverede forslag – er af en enig dommerkomite indskrænket til seks – henholdsvis tre i Lisbjerg og tre i Seest – som alle modtager 150.000 kr. og en adgangsbillet til konkurrencens fase 2.

Der er derudover også udpeget Syv forslag, som er blevet tildelt i alt 200.000 kr. fordelt med 50.000 kr. og seks gange 25.000 kr.

- Vi ønsker at udvikle et projekt, som kan være en ledestjerne for kommuner og boligorganisationer, og som kan sætte en høj overligger for alment byggeri, siger Carsten Hansen, minister for minister for by, bolig og landdistrikter, der står bag konkurrencen i samarbejde med Arkitektforeningen, boligforeningerne Lejerbo og AL2Bolig samt Kolding Kommune og Aarhus Kommune.

Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, sidder med i dommerkomiteen. Han glæder sig over det høje niveau i de indkomne forslag:

- Vi har modtaget nogle rigtig spændende og visionære bud på, hvordan man kan bygge bæredygtigt uden at gå på kompromis med pris og kvalitet.

Konkurrencens fase 2 starter den 6. februar og er, i lighed med etape 1, anonym. Offentliggørelsen af hele konkurrencen vil finde sted den 11. juni.

'Fremtidens bæredygtige almene bolig' er et projekt, der skal give bud på, hvordan almene boliger kan tage sig ud i fremtiden, så de opfylder skærpede krav om bæredygtighed. Formålet med projektet er at få inspirerende og nytænkende bud på to almene boligbebyggelser af høj arkitektonisk kvalitet, der er bæredygtige ud fra såvel et økonomisk som et miljømæssigt og et socialt perspektiv

Forslagene til de to færdige almene bebyggelser skal stå for gode og attraktive boliger, der er disponeret, så de kan rumme forskellige livsfaser, og sådan at rammerne inviterer til godt naboskab.

Læs mere på http://www.fbab.dk/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101