23948sdkhjf

Nye partnere i Henning Larsen Architects

Seks udnævnelser styrker både kontoret i København og den lokale tilstedeværelse på andre markeder.
Henning Larsen Architects udvider ejerkredsen med en ny partner, og samtidig bliver fem associerede partnere udnævnt til partnere.

Werner Frosch, der har ledet tegnestuens succesrige kontor i München siden etableringen i 2011, bliver ny partner. Han har været ansat i Henning Larsen Architects siden 2000. De fem associerede partnere, der udnævnes til partnere, er Anders Sælan, Søren Øllgaard, Anne Marie Galmstrup, Signe Kongebro og Ingela Larsson.

Ifølge administrerende direktør Mette Kynne Frandsen er udvidelsen af partnergruppen et naturligt skridt i det glidende generationsskifte, som Henning Larsen selv satte i gang for over 10 år siden.

- Partnergruppen skal skabe fundamentet for, at vi kan fortsætte med at udvikle virksomheden i Danmark og internationalt. Vi klarer os godt på de markeder, hvor vi har etableret kontorer. Skandinavien er vores hjemmemarked, og at vi står stærkt her, er en vigtig forudsætning for vores internationale succes, siger hun.

Anders Sælan og Søren Øllgaard får ansvaret for forretningsudviklingen og kontakten til kunder i Danmark og Skandinavien. Anne Marie Galmstrup skal fortsat lede kontoret i Istanbul. Signe Kongebro får ansvaret for at omsætte tegnestuens engagement i ny viden og innovation til nye forretningsområder, og Ingela Larsson får ansvaret for at forankre tegnestuens arkitektoniske metode på de internationale kontorer.

Virksomheden tegnes fortsat af direktionen, der består af administrerende direktør Mette Kynne Frandsen og direktør Louis Becker. Begge er partnere. Partner Peer Teglgaard Jeppesen indtræder i bestyrelsen.

Henning Larsen Architects’ samlede partnergruppe er Louis Becker, Werner Frosch, Anne Marie Galmstrup, Signe Kongebro, Jacob Kurek, Mette Kynne Frandsen, Ingela Larsson, Lars Steffensen, Anders Sælan, Peer Teglgaard Jeppesen og Søren Øllgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157