23948sdkhjf

Powershades - solafskærmningen, der laver strøm

Mennesker, der arbejder i bygninger med store solbeskinnede glasfacader er i særlig grad udsatte for dårligt indeklima. Bygningerne overophedes i foråret og om sommeren på grund af solen.
Forestil dig en solafskærmning, der sørger for, at lyset ikke generer dem, der opholder sig i bygningen, og samtidig producerer strøm, som fx kan bruges i bygningens køleanlæg. Powershades - udviklet i iværksættervirksomheden PhotoSolar - slår to fluer med ét smæk - det er nemlig en solafskærmende solcelle.

Gennemsigtig solcelle

”Udgangspunktet for Powershades er en nyudviklet, gennemsigtig solcelle - en solcelle med en forholdsvis høj effektivitet,” fortæller ingeniør Eik Bezzel, der er manden bag Powershades. Solafskærmningen fylder ikke mere end et lag glas og kan dermed blive en integreret del af fx et vindue.

En almindelig solcelle kan fx bestå af en metalplade eller -film, der får tilført en speciel overfaldebelægning, som bevirker, at den producerer strøm i det øjeblik, den rammes af solens stråler. En sådan solcelle er forholdsvis effektiv til at producere strøm. Metalpladen eller filmen kan så perforeres - og dermed blive gennemsigtig. Det giver en bedre æstetisk virkning i byggeriet. Men i takt med at der laves huller i overfladen, falder solcellens effektivitet drastisk. Så hidtidige gennemsigtige solceller producerer ikke nær så meget strøm.

Powershades er fremstillet som en gennemsigtig solcelle. ”Men tricket med vores produkt er, at metalfilmen er tredimensionel, så de huller, der fremkommer, i stedet er ultrasmå rør,” forklarer Eik Bezzel. ”Når vi arbejder i tre dimensioner, kan vi lave mange flere huller - og dermed gøre metallet meget gennemsigtigt - uden at den samlede overflade, der producerer strøm, bliver mindre - så vi kan bibeholde den høje effektivitet i strømproduktionen. Så det er i virkeligheden en ganske lille ændring, men med en meget stor effekt.”

Skærmer mest, når solen står højt på himlen

”Samtidig er den tredimensionelle udformning udgangspunkt for en anden funktionalitet i systemet. Selvom der ikke er tale om et mekanisk system, så er det en såkaldt vinkelselektiv afskærmning. Det vil sige, at solafskærmningen så at sige følger solens gang: Når solen står lavt på himlen skærmer den ikke ret meget. Ved middagstid, når solen står højt på himlen, skærmer den meget - nøjagtigt som der er behov for.”

Konkurrencedygtig pris

Eik Bezzel fortsætter: ”Samtidig med, at Powershades skærmer for solen, producerer den som sagt også strøm, da den er en solcelle. Og hele systemet kan fremstilles til en pris, der er konkurrencedygtigt med konventionelle, eksternt monterede solafskærmninger. Dermed kan man faktisk opnå, at den strøm, som cellen leverer, er gratis.”

Ligner en tonet rude

Powershades er designet til bygninger med store glasfacader, som de ses på mange moderne byggerier, fx ved byernes havnefronter. Solcellerne bygges ind i en dobbelt glasplade. Glasset skal så monteres som fx den ene rude i en koblet vinduesramme.

Glasset med solafskærmningen ligner mest en tonet rude og er derfor en meget diskret solafskærmning, som ikke skæmmer en bygnings arkitektur. Den ændrer heller ikke dagslysets farve i rummet, hvor den er monteret. Den skaber blot en let skyggevirkning.

Systemet kan afløse udvendige mekaniske solafskærmningssystemer, og der er i modsætning til disse mindre eller slet intet vedligehold. Vinduet skal blot pudses, men det skulle det jo under alle omstændigheder.

En prototype

Powershades er på nuværende tidspunkt en prototype, som er fremstillet af virksomheden PhotoSolar, som har patenteret systemet. PhotoSolar er en spin-out virksomhed fra Teknologisk Institut. Administrerende direktør og ingeniør Eik Bezzel er da også tilknyttet Teknologisk Institut som centerchef for den del af Instituttet, der udvikler solceller.

Meningen er, at virksomheden PhotoSolar vil indgå samarbejde med eksisterende producenter af byggekomponenter, som derved får mulighed for at tilføre en helt ny funktionalitet til deres produkter.

Kilde: Teknologisk institut

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078