23948sdkhjf

Ny ordning for byggebranchen i Høje-Taastrup

Håndværkere kan gøre BedreBolig-ordningen, som gør det nemmere for boligejere et energirenovere, til en del af forretningen med ny, gratis uddannelse.
Høje-Taastrup er en af de ni første kommuner, hvor Energistyrelsen lancerer den nye BedreBolig-ordning. Ordningen, som skal give boligejerne let adgang til rådgivning om energiforbedringer af boligen, er en del af regeringens indsats for at skabe grøn vækst.

Virksomheder, der er aktive i Høje-Taastrup Kommune, har derfor en oplagt mulighed for at være blandt de første til at gøre BedreBolig til en del af deres forretning. Det første skridt er at uddanne sig til en af de BedreBolig-rådgivere, som kan bistå boligejere med deres energirenoveringsprojekter.

Gratis uddannelse til interesserede firmaer
BedreBolig-rådgivere følger boligejerne fra de første overvejelser om energirenovering til byggearbejdet er udført. En BedreBolig-rådgiver kan f.eks. være en arkitekt, en ingeniør, en bygningskonstruktør eller en håndværker med erfaring inden for energirenovering.

BedreBolig-uddannelsen er i denne første fase frem til sommerferien uden beregning for deltagerne. Store dele af uddannelsen kan gennemføres ved selvstudie, og der er derfor gode muligheder for at få den til at passe ind i en travl hverdag.

Populær uddannelse
Virksomheder i kommunen, der har interesse i at blive en del af BedreBolig-ordningen, opfordres til at tilmelde sig ventelisten på: www.byggecentrum.dk/BedreBolig-tilmelding

Her kan man også læse mere om uddannelsen. Så bliver man kontaktet, efterhånden som der bliver oprettet flere kurser. De første 125 kursuspladser blev udsolgt på rekordtid, og 200 er allerede på ventelisten.

Som en del af BedreBolig får virksomhederne en kvalificeret og helhedsorienteret pakke af ydelser at tilbyde. Dermed kan private boligejere fremover få hjælp af den samme rådgiver gennem alle faser i et energirenoveringsprojekt fra den første undersøgelse af muligheder til de står med det færdige byggeri.

BedreBolig rådgivere får desuden adgang til værktøjer og materiale til brug i rådgivningen og til markedsføring og mulighed for at bruge BedreBolig-logoet i virksomhedens markedsføring. Ordningen understøttes også af en større markedsføringsindsats fra Energistyrelsen i løbet af 2014 og 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079