23948sdkhjf

Universitetsbyggeri til 131 mio. kr. i Esbjerg

Et frostkoldt spadestik den 13. februar bliver startsignalet til opførelsen af fremtidens topmoderne laboratorier på Aalborg Universitet Esbjerg.
Det er Bygningsstyrelsen, som står for opførelsen af de nye faciliteter på Aalborg Universitets campus i Esbjerg til 131 mio. kr.

Projektet omfatter 4.500 m² nybyggeri i fem etager og ombygning af 1.000 m² eksisterende byggeri.

Ud over laboratorier og kontorer bliver der etableret større auditorier og bedre studiefaciliteter til bl.a. samarbejde. Og som symbol på godt samarbejde tages første spadestik til byggeriet af en rektor, en projektdirektør, en viceborgmester, en stedfortrædende campusleder og en arkitekt torsdag den 13. februar.

Samspil med erhvervslivet
Byggeriet skal stå klar til brug midt i 2015, og det vil give forskere og studerende optimale vilkår for at arbejde med samfundsvigtige udfordringer inden for bl.a. energi- og miljøområdet.

Forbedringerne får betydning for universitetets evne til at tiltrække studerende og internationale forskerkapaciteter, og de skal være med til at skabe vækst hos virksomheder i regionen. Aalborg Universitet Esbjerg har i forvejen et tæt samarbejde om udvikling af teknologi og uddannelser til områdets store offshore-branche, og det skal der blive endnu bedre muligheder for i fremtiden.

Institut for Kemi og Bioteknologi vil indrette avancerede laboratorier til forskning i processer ved højt tryk og høje temperaturer samt til nanoforskning i rensningsprocesser og hurtig nedbrydning af materialer. Der bliver også bedre muligheder for kemianalyser, som kommer studerende, forskere og industrien til gode, og et samarbejde med Erhvervsakademi Sydvest og Plastcenter Danmark om udstyr og projekter vil blive styrket som led i udbygningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206