23948sdkhjf

Fælles indsats mod fejl og mangler i byggeriet

Undersøgelser viser, at omfanget af fejl og mangler i byggeriet beløber sig til ca. 12 mia. kr. årligt. På opfordring fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har byggeriets parter...
Undersøgelser viser, at omfanget af fejl og mangler i byggeriet beløber sig til ca. 12 mia. kr. årligt.

På opfordring fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har byggeriets parter lavet en handlingsplan, der skal halvere antallet af fejl og mangler i branchen, inden udgangen af 2008.

Branchen har stor egeninteresse i at undgå fejl og mangler og har nu udarbejdet en handlingsplan med otte initiativer, der skal hjælpe med at indfri denne ambition.

Vicedirektør Jesper Rasmussen, Erhvervs- og Byggestyrelsen:

- Flere analyser har vist, at der er mange penge at hente, hvis omfanget af fejl og mangler i byggeriet kan reduceres. Det er derfor også i sektorens egen interesse at gøre noget ved problemerne. ”Byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler” vidner om, at sektoren har taget denne udfordring op. Det er tilfredsstillende for samfundet og forbrugerne, da indsatsen gerne skulle resultere i et bedre og billigere byggeri. Vi vil nu følge initiativerne tæt og sætte yderligere ind, hvis der skulle vise sig behov herfor.

Erhvervs- og Byggestyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut offentliggjorde analysen ”Svigt i byggeriet” i 2004. Konklusionen på analysen er, at det er muligt at nedbringe antallet af fejl og mangler i byggeriet betydeligt og dermed formindske de årlige omkostninger på 12 mia. kr.

På baggrund af analysen opfordrede økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen byggebranchen, bygherrerne og forbrugernes organisationer til at samarbejde om at løse problemet.

Sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen har parterne brugt det seneste halve år på at lave planen med de otte initiativer. Næste skridt er, at byggeriets parter udmønter initiativerne til konkret handling.

Faktaark, Byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler

• Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggjorde sidste år SBi’s analyse ’Svigt i byggeriet’, hvor de årlige udgifter til udbedring af fejl og mangler blev estimeret til 12 mia. kr.

• DTU har sammen med NCC netop offentliggjort analysen ’Snublestene i byggeriet’, hvor resultaterne fra SBi’s analyse i det store hele bekræftes. Omfanget af fejl og mangler beregnes i DTU’s analyse til nogenlunde samme størrelsesorden, nemlig 14 mia. kr. årligt.

• Erhvervs- og Byggestyrelsen fulgte SBi’s analyse op med et seminar i november 2004 samt en række møder med byggesektorens interesseorganisationer, hvor indsatsen mod fejl og mangler blev drøftet. Handlingsplanen er et resultat af dette arbejde.

• Initiativerne retter sig både mod de professionelle aktører i byggesektoren og mod forbrugerne. Det har således været målsætningen at rette sig mod samtlige led i byggeriets værdikæde.

• Flertallet af initiativerne er formuleret af byggeriets egne organisationer, som ligeledes er ansvarlige for deres gennemførelse.

• Initiativerne i handlingsplanen skal ses som et supplement til igangværende generelle aktiviteter – som fx. Det Digitale Byggeri, brugen af nøgletal, partnering mv. – der sigter mod at højne kvaliteten og produktiviteten i byggeriet.

• Ambitionen er, at omfanget af fejl og mangler kan halveres inden for de næste tre år. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil løbende sikre fremdrift i initiativerne.

Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109