23948sdkhjf

Stor opgave til Bravida på Rigshospitalet

Bravida Danmark styrker sin position som leverandør af tekniske installationer til hospitalssektoren med en stor entreprise på Rigshospitalet. Første spadestik til udvidelsen tages i dag.
Rigshospitalet i København står foran en omfattende udvidelse til en samlet værdi af 1,85 mia. kroner. Bravida Danmark har netop vundet den første store tekniske entreprise i projektet - et nyt patienthotel på ca. 8.000 kvadratmeter med plads til 75 senge.

Opgaven, der er vundet i konkurrence med fire andre store tekniske installationsvirksomheder, omfatter el, vvs, ventilation, bygningsautomatik og elevatorer og har en ordreværdi på godt 35 mio. kr. Installationsarbejdet påbegyndes i maj 2014. Bravida er i forvejen leverandør til blandt andet DNU i Skejby og udvidelsen af sygehuset i Kolding.

Region Hovedstaden tager første spadestik til det Nye Rigshospital i dag klokken 13. Udover patienthotellet omfatter udvidelsen blandt andet en ny Nordfløj på 68.000 kvadratmeter og et parkeringshus med 650 pladser.

Udover den tekniske entreprise har Region Hovedstaden gennemført råhus- og apteringsentreprisen, som er gået til MT Højgaard, mens Kingo Karlsen A/S tager sig af miljøsanering og nedrivning. I denne måned følger licitationen på udførelse af parkeringshuset, og senere på foråret følger sterilcentralen og udførelse af Nordfløjen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111