23948sdkhjf

Danske rådgivere vinder konkurrence i Malmö

Idrætsvidenskab på Malmö Högskola skal have nye undervisningsfaciliteter, og opgaven er lagt i hænderne på Arkitema, Grontmij og Annehem Bygg.
Et gammelt, industrielt vognværksted skal transformeres til moderne og tidssvarende universitetsfaciliteter.

Det er kernen i det vindende forslag til en om- og udbygning på Malmö Högskola, hvor 4.700 nye kvadratmeter vil skabe en skole som forener nyt og gammelt.

De historiske industribygninger fra 1912 skal transformeres til moderne lærings- og forskningsfaciliteter, og skal i fremtiden indeholde en stor multihal, gymnastiksale og kontorer. Derudover får Lunds Universitet en mindre forskningsafdeling i bygningen.

- Det arkitektoniske udtryk vil forene nyt med gammelt og skabe et læringsmiljø af høj arkitektonisk og funktionel kvalitet. Med et robust materialevalg bygger Arkitema videre på husets oprindelige kvaliteter og materialer. På den måde gennemfører vi transformationen med respekt for det gamle hus og skaber samtidig gode, velproportionerede læringsrum, fortæller Kasper Lorentzen, der er konkurrenceleder hos Arkitema.

I dialog med byen
Visionen er at skabe funktionelle og fleksible rammer for studerende, undervisere og forskere, så der er god plads til både sportsudøvelse og forskning. Gennem store vinduesåbninger og åbne, aktive gårdrum inviterer højskolen byen indenfor og etablerer sig som en aktiv del af gaden og af byen:

- Det nye fakultet skal væve byen og skolen sammen. Gennem åbenhed og nye rumligheder byder vi byen indenfor, og skaber en moderne skole med gode og tidssvarende læringsrum. Både ude og inde, fortsætter Kasper Lorentzen.

Projektet er en del af en større byudviklingsplan, som både skal indeholde institutioner, skoler og boliger, og som henover de kommende år skal videreudvikles. De nye faciliteter skal stå færdige i 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112