23948sdkhjf

Arkitema udvider ejerkredsen

Antallet af partnere er udvidet fra otte til tolv – tre i Danmark og en i Sverige.
Med fire nye partnere konsoliderer Arkitema sin fremtid og sin skandinaviske satsning.

I Danmark er det de tre associerede partnere Dorthe Keis (f. 1968), Niels Christoffersen (f. 1966) og Glenn Elmbæk (f. 1975). For at styrke Arkitemas position på det svenske marked udnævnes nuværende kreativ leder hos Arkitema i Stockholm, Ola Göransson (f. 1966), samtidig til fuldgyldig partner.

De fire nye partnere indgår pr. 1. januar 2014 på lige fod med de nuværende partnere.

- Vi tror på lighed i partnerkredsen, fordi alle partnere således trækker i samme retning for fællesskabet og ikke for den enkeltes forretningsområde. Det sikrer et samlet fokus på de langsigtede fælles visioner snarere end på kortsigtede, lokale mål. Ligheden betyder samtidig, at vi kan styre vores salg og vores ressourcer optimalt inden for de tre skandinaviske lande, hvor vi har vores primære marked: Danmark, Norge og Sverige, udtaler partner og adm. direktør Peter Hartmann Berg.

Arkitemas partnere har siden de oprindelige ejere startede tegnestuen i 1969 haft samme vilkår i forhold til løn og stemmeret. Og således fortsætter det. Alle partnerne har samme ejerandel og vilkår, hvad enten de er forretningsområdechefer eller administrerende direktør.

Otte bliver til tolv
Udnævnelsen af Niels Christoffersen, Glenn Elmbæk, Dorthe Keis og Ola Göransson udvider partnerkredsen fra otte til tolv. De øvrige partnere i Arkitema er Bendt Almvig, Jørgen Bach, Wilhelm Berner-Nielsen, Thomas Carstens, Per Fischer, Kim Risager, Poul Schülein samt adm. direktør Peter Hartmann Berg.

I forbindelse med årsskiftet er det samtidig en realitet, at Arkitemas datterselskab i Stockholm, Arkitema DOT, skifter navn til Arkitema. Hermed består Arkitema-koncernen af i alt fire kontorer i henholdsvis Aarhus, København, Stockholm og Oslo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141