23948sdkhjf

Norsk firma går efter danske plusenergihuse

Efter fire års udviklingsarbejde har norske Free Energy netop fået godkendt en innovativ jord- og solvarmeløsning. Salget indledes med Danmark som det første marked.
Efter en intensiv 4-årig produktudviklingsperiode lancerer Free Energy et helt nyt innovativt varmesystem i Danmark. Systemet har fokus på maksimal energiudnyttelse fra solen og er udviklet med støtte fra Innovasjon Norge og Norska Forskningsrådet.

Systemet hedder HYSS – Hybrid Solar System og bliver indledningsvis markedsført i Danmark, Norge og Sverige. Løsningerne er netop blevet godkendt af Teknologisk Institut efter de nye og krævende Ecodesign standarder.

- Vi satser offensivt i vores vision om at levere energisystemet til fremtidens plusenergihus, siger direktør Gilbert Jensen i Free Energy A/S, Danmark om det nye system, der kombinerer solvarme med den nye generation af behovsstyrede jordvarmepumper.

Vil samarbejde med de bedste
Free Energy har valgt at etablere det første salgsselskab i Danmark, fordi de danske kunder allerede har taget både jordvarme og solvarme til sig. Bestyrelsesformanden i Free Energy A/S, Danmark, Michael Stadi, forklarer, at en af styrkerne ved det nye system er, at anlægget måler både strømforbrug og varmeproduktion.

Dermed kan brugeren altid kan følge systemets ydelse (COP og SCOP) og sikre at anlægget leverer det lovede. Desuden er samtlige af anlæggets drifts- og måledata tilgængelige online, og det gør installatørerne i stand til at yde en bedre service og afhjælpe eventuelle fejl inden besøget hos kunden.

Free Energy er i fuld gang med at finde det rette danske forhandlere til at sikre et optimalt serviceniveau på det danske marked

- Vi vil samarbejde med de bedste i branchen, og det vil sige VVS-installatører, der i forvejen arbejder dygtigt med vedvarende energi. Mine mange års erfaring med opstart af virksomheder - også i energibranchen med Wise Energy – har bekræftet, at de rigtige samarbejdspartnere er afgørende for glade og tilfredse kunder, siger direktør Gilbert Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078