Ja til mæglingsforslag
Den ny overenskomst mellem Konstruktørforeningen og Danske Arktektvirksomheder træder i kraft...
Forligsinstitutionens mæglingsforslag af 18. april 2005 har som bekendt været udsendt til samlet urafstemning i Konstruktørforeningen, Arkitektforbundet og Teknisk Landsforbund.
Resultaterne fra de tre afstemninger skulle afleveres i Forligsinstitutionen den 17. maj kl. 15, hvorefter Forligsinstitutionen har offentliggjort det samlede afstemningsresultat.
Det blev til et samlet JA til mæglingsforslaget, ligesom mæglingsforslaget i Konstruktørforeningen, Arkitektforbundet og Teknisk Landsforbund hver for sig blev vedtaget af medlemmerne.
I Konstruktørforeningen blev forslaget vedtaget med 75 % af de afgivne stemmer. 23 % stemte nej, 2 % var blanke eller ugyldige. Stemmeprocenten var 61.
Kilde: Konstruktørforeningen