23948sdkhjf

NCC i treårigt partnering-samarbejde

NCC har vundet opgaven med at etablere infrastrukturen til den ny bydel Trekroner Øst for...

NCC i treårigt partneringsamarbejde

NCC har vundet opgaven med at etablere infrastrukturen til den ny bydel Trekroner Øst for Roskilde Kommune. Arbejdet udføres i tæt partneringsamarbejde og er blandt de største partneringkontrakter på anlægsområdet i Danmark. Alt i alt kommer byggemodningen til at koste omkring 100 millioner kroner.

Inden de næsten 4.000 nye indbyggere i Trekroner Øst kan rykke ind skal et spændende istidslandskab gøres klar til menneskene. Planen er gribe så lidt som muligt ind i landskabet, blandt andet ved at skabe en ny blå bydel, hvor regnvand ledes bort over jorden.

- Vi har udbudt opgaven i partnering, fordi vi tror på, at et tæt samarbejde giver et langt bedre resultat. NCC har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud og har samtidig stor erfaring i partneringsamarbejde, siger Annie Larsen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune.

Partnering er en struktureret samarbejdsform, hvor kunde, rådgivere, arkitekt og entreprenør i fællesskab løser opgaven. Partnering er baseret på et tillidsfuldt samarbejde, hvor alle spiller med åbne kort og hvor alles fagkundskaber supplerer hinanden.

- Partnering er NCC’s foretrukne samarbejdsform. Vores erfaring er, at partnering giver fordele i form af bedre, billigere og hurtigere udført arbejde, siger sektionsdirektør Thomas Mollerup, NCC Construction Danmark.

Roskilde Kommune sendte i december måned sidste år opgaven i EU-udbud med prækvalifikation og efterfølgende licitation mellem fem entreprenørvirksomheder, hvor NCC gav det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Udbudmaterialet var lavet af Roskilde Kommunes tekniske forvaltning i samarbejdet med rådgivningsfirmaet Birch & Krogboe.

Kontrakten mellem NCC og Roskilde Kommune er en rammeaftale, hvorunder NCC skal projektere og udføre byggemodningen af området. I NCC’s team deltager også de rådgivende ingeniørfirmaer Rambøll og Rambøll Nyvig samt landskabsarkitekt Ib Asger Olsen.

Kilde: NCC

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062