Danfoss forbereder sig på nye EU-direktiver
Når to nye EU-direktiver omfattende apparater med elektrisk/elektronisk indhold i løbet af det næste års tid træder i kraft, vil Danfoss...
WEEE-direktivet (Waste Electrical and Electronic Equipment) pålægger producenter og importører at sikre returnering og genbrug af affald fra elektriske/elektroniske apparater samt den hermed forbundne finansiering.
Danfoss ser det som en meget vigtig opgave at sikre, at alle kunder i EU, der køber virksomhedens apparater, kan være sikre på, at de kan komme af med apparaterne til kontrolleret genbrug, når de ikke længere kan anvendes.
Danfoss vil derfor sikre, at direktivets krav til apparaternes design og let adskillelse efterleves, og en arbejdsgruppe har fået til opgave at koordinere indsatsen vedrørende direktivet og blandt andet varetage forhandlinger med nationale myndigheder og affaldsbehandlere på tværs af de 25 medlemslande i EU.
RoHS-direktivet (Restriction af Hazardous Substances) forbyder anvendelsen af bly, cadmium, hexavalent chrom, kviksølv og flammehæmmerne PBB og PBDE i elektriske/elektroniske apparater - for nogle af Danfoss' apparater en teknisk og produktionsmæssig udfordring. Men virksomhedens erfaringer viser, at der findes en række tekniske løsninger, der fuldt ud sikrer deres funktion og kvalitet.
Danfoss har gennem længere tid arbejdet med projekter, der skal sikre, at Koncernens apparater er i overensstemmelse med direktivets krav, senest når det træder i kraft.
I forbindelse med EU-direktiverne WEEE og RoHS har Danfoss derfor indledt en række aktiviteter, der skal sikre, at Koncernens produkter i rette tid lever op til disse direktiver.
Det er Danfoss' klare mål, at kunderne sikres produkter af høj kvalitet og pålidelighed og med muligheden for at udtjente produkter bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde.
Danfoss skal være et sikkert og pålideligt valg for deres kunder, og derfor lægger de vægt på, at deres produkter overholder kravene i WEEE- og RoHS-direktiverne.
Kilde: Danfoss