23948sdkhjf

HSHansen vinder ordre på Microsoft-domicil

Facadeentreprenøren har sikret sig endnu en stor leverance af sin UnitAl-løsning. Denne gang 7.000 m² til Microsofts nye danske hovedkontor.
I Lyngby opføres nyt domicil til Microsofts danske aktiviteter, og det bliver HSHansen, der skal stå for facadeentreprisen.

Virksomheden har allerede indledt projekteringen, op og produktionen indledes i februar. Selve montagen af de 7.000 m² facadeelementer forløber fra juli til november 2014.

Microsoft-byggeriet er tegnet af Henning Larsen Architects, der har valgt HSHansens UnitAl-koncept, og HSHansen har været med under hele forløbet – lige fra de første streger på facaden til den senere dialog med Hoffmann, der er projektets entreprenør.

- Det har været en spændende proces og et rigtigt godt samarbejde med Henning Larsen Architects og Hoffmann. Der har været en rød tråd igennem hele forløbet, samt en gensidig respekt fra alle parter, hvilket tilsikrer, at der er lagt et godt udgangspunkt for at få et gennemført facadeprojekt, udtaler Hans Bering, key account manager ved HSHansen.

Ordren til Microsoft projektet er den tredje store tocifrede millionordre siden sommerferien. De to andre er udvidelsen af Kolding Sygehus og Marknagil Education Center på Færøerne. HSHansen har dermed nu 150 mio. i ordrebogen alene på UnitAl-konceptet til udførelse i 2014.

- Jeg har arbejdet med HSHansen ad flere omgange – de udvikler konstant og er villige til at gå langt med vores idéer i forhold til de muligheder, der ligger i systemet, siger arkitekt Steen Elsted fra Henning Larsen om baggrunden for valget af UnitAl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078