23948sdkhjf

Bæredygtigt tropetræ til byggeriet

Fondsmidler på 2,5 mio. kroner fra Danida har muliggjort en satsning, der skal bringe bæredygtigt, tropisk træ ind i den danske byggebranche.
På den anden side af nytår igangsætter FSC Danmark projektet ” Bæredygtigt tropisk træ i den danske byggebranche ”, som over de næste tre år vil forsøge at øge efterspørgslen på FSC-træ i byggebranchen.

Fokus rettes særligt mod de mindre kommercielt brugte, tropiske træsorter og træ, der stammer fra mindre skovejere og producenter.

- Det er desværre en udbredt misforståelse i den danske byggebranche, at man ikke må bruge tropiske træsorter af hensyn til de sårbare skovområder. Vi arbejder for at vende den opfattelse, for så længe tømmeret er bæredygtigt, er der mange fordele ved at købe træ i tropiske egne og udviklingslande. Faktisk kan man ved at købe FSC-certificeret være med til at fremme den grønne udvikling i de tropiske skove, siger Loa Dalgaard Worm, der er sekretariatsleder i FSC Danmark.

Byggeriets parter inddrages
Projektet er baseret på en række aktiviteter, der skal foregå i samarbejde med danske bygherrer, rådgivere og arkitekter samt byggemarkeder, producenter og handelsvirksomheder. FSC Danmark vil motivere parterne til at vælge og anbefale FSC-certificeret træ til både egne og andres byggeprojekter.

Blandt de konkrete tiltag er udarbejdelse af bæredygtige indkøbspolitikker for private virksomheder samt inddragelse af testkommuner, hvor man vil købe ind efter den frivillige, offentlige indkøbsvejledning som om, det var bindende krav. FSC Danmark vil afholde debatarrangementer om brugen af bæredygtigt, tropisk træ, og den eksisterende database over mindre kommercielt brugte træsorter vil blive opgraderet med nye funktioner og dække det meste af verden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1