23948sdkhjf

CCO skal tegne 6.000 m² driftscenter i Helsingør

Projektkonkurrencen om Forsyning Helsingørs nye driftscenter og administration er afgjort med Christensen & Co Arkitekter, Moe og PK3 som vindende team.
I konkurrence med fire andre teams har Christensen & Co Arkitekter, Moe og PK3 vundet konkurrencen om at skabe et nyt bæredygtigt driftscenter til Forsyning Helsingør.

Det fremtidige Forsyning Helsingør vil bestå af ”Kuben”, ”Driftsgården” og ”Pavillonen”, mens det samlede driftscenter overordnet set er organiseret i de tre primære dele; administrative funktioner, kundecenter og udstilling.

- Fra kundetorvet i stueetagen kan man i ét blik overskue hele organisationen i centeret, fra reception, kundecenter og udstillingsområdet og til lounge- og kantineområdet på balkonen og videre op til kontor etagerne i den øvre del af kuben. Bygningen forener alle væsentlige funktioner, for både driftsfolk og administration og bringer disse sammen i et lyst indre univers, lyder det i beskrivelsen fra Christensen & Co Arkitekter.

Byggeriet opføres som Bygningsklasse 2020, og projektet indbefatter desuden energirenovering af eksisterende bygninger.

Forsyning Helsingørs bestyrelse har den 10. december 2013 godkendt, at vinderforslaget indgår som input til lokalplanforslaget for området, som forventeligt bliver afsluttet ved udgangen af marts/april 2014.

- Vinderprojektet vil nu blive tilrettet, så det finder sin endelige form, hvorefter de tekniske forhold og projektets økonomi vil indgå i en businesscase, som Forsyning Helsingørs kommende bestyrelse vil tage stilling til – herunder også stillingtagen til igangsættelse af den videre projektering af driftscenteret, oplyser Forsyning Helsingør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111