23948sdkhjf

Næste generation tager over i sønderjysk elfirma

I Sønderborg-firmaet Midtgaard ApS - tidligere El-firmaet Andersen - gør man klar til, at næste generation kan tage over. Martin Midtgaard, søn af ejeren Knud Sørensen Midtgaard, bliver daglig leder.
- Jeg er efterhånden blevet 68 år og har taget min tørn som selvstændig erhvervsdrivende. Nu er tiden inde til, at nye kræfter tager over, og så er det jo rigtig dejligt, at min yngste søn ønsker at føre firmaet videre, mens jeg stadig er en del af det, fortæller ejer Knud S. Midtgaard til ugeavisen.dk.

Sønnen, elinstallatør Martin Midtgaard, bliver daglig leder. Knud Sørensen Midtgaard fortsætter sit daglige arbejde i mindre omfang og er fortsat ejer.

Vil skabe nye arbejdspladser
Martin Midtgaard har tidligere været projektingeniør inden for automation i bl.a. KK Electric og Eegholm samt været udstationeret i Polen i en årrække for at starte en projektafdeling op.

Overfor ugeavisen.dk forklarer Martin Midtgaard, at hans vision er at gøre el-firmaet til en solid virksomhed, der er kendt for at tænke sig om, fostre nye samarbejder og skaffe arbejdspladser til byen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094