Scanglas lukker i Herning
Glasproducenten opruster og rykker ressourcer til København, Aarhus samt Esbjerg og åbner ny afdeling i Odense. Til gengæld lukker firmaet afdelinger i Herning og Slagelse.
Til gengæld styrker Scanglas sin position på Fyn med en ny salgsafdeling på Stenhuggervej i Odense, der åbner pr. 1. januar 2014. Her vil være fire medarbejdere, som servicere hele Fyn. Udover den nye afdeling i Odense tilføres også flere salgsressourcer til afdelingerne i København, Aarhus og Esbjerg
- Konkret mander vi op med en ekstra ekstern sælger i vores Salgsafdeling Sjælland i Hvidovre, hvor også to medarbejdere - en ekstern og en intern sælger - fra vores Slagelseafdeling bliver tilknyttet. I Slagelse har vi taget afsked med en medarbejder, forklarer salgsdirektør i Scanglas, Jesper Haulund, og fortsætter:
- I det midtjyske mander vi op med en ekstern sælger og har måtte sige farvel til en intern medarbejder. To øvrige eksterne sælgere tilknyttes vores Salgsafdeling Syd- og Midtjylland og Fyn i Esbjerg.