23948sdkhjf

Regler for forsikrings- mæglere strammes op

Finanstilsynets redegørelse til økonomi- og erhvervsministeren om forsikrings-mæglernes rådgivning afdækker behov for opstramning.

Regler for forsikringsmæglere strammes op

Finanstilsynets redegørelse til økonomi- og erhvervsministeren om forsikrings-mæglernes rådgivning afdækker behov for opstramning.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har modtaget en redegørelse, han har bestilt hos Finanstilsynet om forsikringsmæglernes aflønning.

Redegørelsen har baggrund i den seneste tids kritik af, at forsikringsmæglerne i deres rådgivning af kunder ikke er uvildige, men varetager egne økonomiske interesser, når de placerer pensionsordninger for kunder.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen:

- På baggrund af redegørelsen finder jeg det nødvendigt, at reglerne på området strammes op for at varetage kundernes interesser og fastholde forsikringsmæglernes troværdighed.

Der lægges op til:

Kunden og forsikringsmægleren skal selv aftale kundens betaling for forsikringsmæglerens ydelser. Den konkrete betaling kan formidles af forsikringsselskabet af hensyn til kundens administrative og skattemæssige forhold.

Forsikringsmægleren skal meddele kunden oplysninger om de anslåede omkostninger ved etablering (f.eks. omkostninger ved rådgivning i forbindelse med etableringen af pensionsordningen), samt meddele en årlig oversigt over løbende omkostninger.

Forsikringsmægleren skal meddele kunden om eventuelle vederlag, som mægleren modtager fra tredjemand i forbindelse med forsikringsformidlingen.

- Jeg vil endvidere opfordre Forsikring & Pension samt forsikringsmæglernes organisationer til at udarbejde fælles retningslinjer for udbud, fortsætter Bendt Bendtsen. Jeg lægger samtidig op til at give Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler for udbuddet. Denne hjemmel skal udnyttes, hvis ikke markedets parter kan blive enige om fælles retningslinjer.

- Disse tiltag gavner kundernes interesse med større gennemsigtighed for, hvad kunden skal betale for forsikringsmæglerens rådgivning. Det vil også bidrage til at fastholde mæglernes troværdighed, idet branchen ikke vil kunne kritiseres for at gå efter den højeste provision på bekostning af kundens interesser.

- Jeg vil naturligvis inddrage markedets parter i den endelige udformning af reglerne, slutter Bendt Bendtsen.

Pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101