23948sdkhjf

KE Fibertec sætter turbo på Tyrkiet

Den danske specialist i tekstilbaseret ventilation investerer i nyt datterselskab på det tyrkiske marked.
Som et led i sin vækststrategi har KE Fibertec med hovedkontor i Vejen opkøbt aktiemajoriteten i KE Fibertec Sanayi ve Ticaret i Istanbul, Tyrkiet. Virksomheden har siden 2005 været ejet af Atahan Canbolat, der også fremover er en del af den lokale ledelse.

KE Fibertec i Tyrkiet bliver det femte salgsdatterselskab i KE Fibertec koncernen, der også omfatter selskaber i USA, Tyskland og England foruden Euro Air A/S.

Administrerende direktør i KE Fibertec, Carsten Jespersen, er meget tilfreds med overtagelsen og ser spændende muligheder i det tyrkiske marked:

- Vi har været til stede i Tyrkiet siden 2003, og nu sætter vi turbo på. Opgaven går på at synliggøre fordelene ved tekstilbaseret ventilation i forhold til indeklima og energibesparelser, og skal vi så tidligt som muligt ind i projekteringsfasen, så tekstilkanaler kan blive
indarbejdet i bygningens arkitektur.

Tekstilbaseret ventilation er skræddersyede løsninger, der kan tilpasses det enkelte rum i både form, størrelse og farve. I Tyrkiet har det især været fødevareindustrien, blandt andre Unilever, Nestlé og PepsiCo, der har efterspurgt KE Fibertecs løsninger. Men også sportshaller, industrien, skoler, kontorer og laboratorier kan med fordel bruge tekstilkanaler til ventilation, opvarmning eller køling. Det er dette budskab, der nu skal ud på det tyrkiske marked.

- Den tyrkiske organisation vil blive udbygget i de kommende måneder. I første omgang ansætter vi en salgschef, der skal udvikle markedet, siger Carsten Jespersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112