23948sdkhjf

Miljøminister vil bekæmpe de apokalyptiske visioner

Vi finder ikke vejen til de bæredygtige løsninger gennem moralisering og løftede pegefingre, lyder advarslen fra Ida Auken.
Politikerne har ansvaret for, at de rette rammer er til stede, men vi skal ikke tro, at vi ved det hele bedre end alle andre.

Sådan lyder moralen fra Ida Auken (SF) i et indlæg til den engelske avis The Guardian, hvor miljøministeren ser nærmere på, hvordan vi ændrer adfærd og bliver mere bevidste om at agere bæredygtigt.

- Der er ingen tvivl om, at vi i øjeblikket bevæger os ned ad en uholdbar vej. Og vi vil helt sikkert støde på flere grænser inden for de kommende år, medmindre vi ændrer den måde, vi lever og organiserer vores samfund på. Så det relevante spørgsmål er: hvordan får vi folk til at ændre adfærd?, spørger Ida Auken i forlængelse af sin deltagelse ved World Economic Forum-konferencen i Abu Dhabi i sidste uge.

Politikerne ved ikke det hele
Ifølge Ida Auken er svaret, at langt flere løsninger skal fjernes fra politikernes bord og i stedet lægges ud til folket. Det nytter, med miljøministerens egne ord, ikke noget at ”moralisere eller sprede apokalyptiske visioner”, for det er alligevel kun et fåtal, der vil ændre adfærd, alene fordi det er det rigtige at gøre.

I stedet skal politikerne opstille mål og sørge for, at de rette betingelser er til stede i forhold til at nå i mål med disse.

- Det er en udbredt fejl hos mig og mine politiske kollegaer at tro, vi ved præcis, hvilke værktøjer der skal til for at indfri vores mål. Det gør vi ikke – og vi skal stoppe med at tro, vi gør det. I stedet skal vi give borgerne, virksomhederne, NGO’erne og kommunerne muligheden for at finde den bedste løsning og så give dem friheden til at implementere den, fastslår miljøministeren.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtighed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114