23948sdkhjf

Forbrugernes 50-øre på Dankortet fjernes

Fra på tirsdag, 1. Marts, vil det ikke længere være muligt for pengeinstitutterne at opkræve et dankortgebyr på 50 øre hos butikkerne.
Fra på tirsdag, 1. Marts, vil det ikke længere være muligt for pengeinstitutterne at opkræve et dankortgebyr på 50 øre hos butikkerne. Samtidig fjernes forretningernes mulighed for at opkræve gebyr hos forbrugerne.

Hoved-elementerne i den nye dankort-model er:

Forbrugernes gebyr på 50 øre forsvinder
Butikkerne betaler til kortets infrastruktur med et årligt abonnement
Bankerne øger deres økonomiske bidrag til driften af kortet

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen:
- Jeg er glad for, at vi nåede en løsning, som også bakkes op af et flertal i Folketinget. Det har været hårde men også konstruktive forhandlinger. Finansrådet er indforstået med den nye Dankort-model, herunder at 50 øre-gerbyret ikke opkræves fra på tirsdag.

- Jeg har under forløbet med tilfredshed konstateret, at der har været vilje til at fremtidssikre det unikke, danske betalingskort, fortsætter Bendt Bendtsen. Jeg har de bedste forventninger til, at det fortsætter, når vi nu skal have de nye rammer til at fungere.

I lyset af de fordele - indirekte som direkte - forretningerne har af Dankortet, skal der også fra den kant betales til driften af Dankortet med et årligt abonnement.

Der tages særligt hensyn til de mindre forretninger med under 5.000 transaktioner om året. De skal kun betale et årligt abonnement på ca. 500 kr.

Mellemstore butikker skal betale ca. 2.700 kr. Store butikker med mere end 20.000 årlige transaktioner skal betale ca. 10.000 kr. De endelige vilkår for abonnementet fastsættes senere.

Pengeinstitutterne betaler fortsat hovedparten af driftsomkostningerne til Dankortet.

Med justeringerne føres Dankort-aftalen fra 2003 i øvrigt uændret videre.

Pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065