Jordbunden koster anlægsprojekt tid og penge
Etableringen af en forbindelsesvej ved Vejle mellem Vardevej og motorvejen mod Billund bliver både forsinket nogle år og dobbelt så dyr som ventet.
Forholdene hvor en 500 meter vej, der skal forbinde den vestgående motorvej og Vardevej, skal etableres, er således blevet undervurderet. Det er nødvendigt at grave dybere og transportere mere jord end først vurderet. Og det koster tid og penge.
Oprindeligt var der afsat fem mio. kr. til projektet. Det tal er nu fordoblet. Samtidig bliver projektet ifølge vafo.dk forsinket med et par år.