23948sdkhjf

Nye lokaler til Carl Ras i Aalborg

Carl Ras flytter til nye lokaler på Blytækkervej 10 i Aalborg. Det skal give bedre indkøbsmuligheder til håndværkerne og personalet bedre faciliteter.
Carl Ras i Aalborg fejrer, at det er lykkedes at finde det helt rigtige sted til et splinternyt engroscenter. Men man flytter ikke så langt og bliver boende i håndværkerkvarteret. Mere præcist på Blytækkervej 10.

Her indrettes et nyt butikslokale på 1.700 m2, hvor der er plads til et meget større sortiment med 15.500 varenumre på lager, 4.500 mere end i den gamle butik. F.eks. bliver der nu et endnu større udvalg inden for el-værktøj med flere specialmaskiner, et udvidet tøjsortiment og et endnu dybere udvalg af beslag.

- Det bliver en rigtig lækker butik, som er nem at finde rundt i for kunderne – vi får 700 m2 mere end i den gamle butik og har optimeret varernes placering, så det bliver mere overskueligt for både kunderne og os selv, udtaler butikschef Ole Bjørn Jacobsen.

Også plads til kurser
- Vi glæder os til at få en butik, der er mere up-to-date, hvor vi også har plads til, at vi kan afholde kurser for vores kunder. Og så får vi medarbejdere også meget bedre faciliteter – det glæder vi os til. Vi har knoklet med opbygningen af den nye butik sammen med et team af kollegaer fra andre afdelinger, så nu glæder vi os til åbningen og det daglige arbejde i en helt ny butik, slutter butikschefen.

Kunderne kommer ikke til at gå forgæves i forbindelse med flytningen – der er ekspedition i det gamle engroscenter indtil åbningen af det nye. Sidste dag på Hattemagervej 26 er fredag d. 29. november og fra den 2. december vil kunderne blive serviceret fra Blytækkervej 10. Den 12. december fejres de nye lokaler så med en stor åbningsfest.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093