23948sdkhjf

TK Development sælger shoppingcenter

TK Development har solgt shoppingcentret Kolonáda, Karlovy Vary i Tjekkiet til den engelske investeringsbankgruppe Dawnay Day, London.
TK Development har solgt shoppingcentret Kolonáda, Karlovy Vary i Tjekkiet til den engelske investeringsbankgruppe Dawnay Day, London.

Shoppingcentret der er helejet af TK Developments datterkoncern Euro Mall Holding, er under opførelse i den historiske by Karlovy Vary (Karlsbad) i det vestlige Tjekkiet.

Centret er på ca. 22.000 m2, hvoraf hypermarkedet på ca. 7.200 m2 vil blive drevet af den østrigske Interspar Gruppe som ankerlejer.

Interspar har i forvejen 17 hypermarkeder i Tjekkiet og er således en betydende operatør i landet.

Galleridelen omfatter 65 specialbutikker, og centret har et samlet kundeunderlag på ca. 150.000 indbyggere.

Shoppingcentret åbner den 16. marts 2005 og er mere end 95 % udlejet. Salgsprisen er ca. EUR 34 mio. (ca. DKK 253 mio.) og er baseret på en afkastgrad til investor på ca. 8,6 %.

Salget effektueres med overdragelse til køber i løbet af foråret.

Dawnay Day, London er en betydende investor på det britiske marked med aktiver under management for mere end GBP 1,5 mia., herunder ca. 500 investeringsejendomme.

Salget er udtryk for en fortsat styrket investorinteresse og underbygger de forretningsmæssige perspektiver for det centraleuropæiske marked.

Ledelsen fastholder forventningerne om et resultat for regnskabsåret 2005/06 i størrelsesordenen DKK 50 mio. efter skat.

Kilde: TK Development

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078