23948sdkhjf

KPC vinder totalentreprise på 72 boliger

Den midtjyske entreprenørkoncern skal sammen med Årstiderne Arkitekter og Bascon opføre 72 ungdomsboliger i hjembyen Herning.
I konkurrence med fire andre teams er det lykkedes for KPC, Årstiderne Arkitekter og Bascon at vinde boligselskabet Fruehøjgaards projekt med 72 nye ungdomsboliger på Kousgaards Plads i Herning.

Området rummer i dag den nuværende Nørregades Parkeringsplads i Herning, og bebyggelsen skal udføres på søjler, således at færrest muligt af de eksisterende kommunale parkeringspladser berøres.

Årstiderne Arkitekter oplyser på sin hjemmeside, at dommerkomiteen i sin bedømmelse har lagt stor vægt på, at det vindende projekt tilbyder fleksible og velbelyste lejligheder, der giver mulighed for fremtidige ændringer i lejlighedernes antal, type og størrelse.

Formålet med projektet er at etablere nye attraktive ungdomsboliger, der kan være med til at fremme bylivet i Herning midtby og skabe en sammenhængende bygningsstruktur i karreen langs vejen Kousgaards Plads. De kommende beboere i det nye bygningskompleks på Kousgaards Plads skal sammenlægges med de eksisterende ungdomsboliger på Nørregade 9 og deles om fællesfaciliteterne i Nørregade 9.

Projektet er i øvrigt tilmeldt pilotfasen for DGNB-certificering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098