23948sdkhjf

Pavilloner vigtige i stort renoveringsprojekt

Mens Entreprenørfirmaet Einar Kornerup renoverer 179 lejligheder i Enebærhaven i Humlebæk, genhuses beboerne på skift i 16 lejligheder etableret i pavilloner.
Humlebæk Boligselskab har sat en renovering af i alt ni boligblokke med 179 lejligheder i Enebærhaven i Humlebæk i gang med Entreprenørfirmaet Einar Kornerup som hovedentreprenør.

Boligselskabet har på forhånd besluttet, at genhusningen skal ske i pavilloner opstillet tæt ved boligblokkene, så familierne kan blive i deres sædvanlige omgivelser.

Møblering nyt for Pitzner
Opstillingen af pavillonerne er nu klar, og de første beboere er på plads. Pitzner endte med at levere indflytningsklare pavilloner med alt møblement, køkkenudstyr og andet tilbehør, så det for beboerne reelt er ligesom at flytte ind i et lejet sommerhus, hvor de blot skal have eget sengetøj med.

- Vi har opstillet pavilloner til 16 lejligheder på hver 64 m². Det er noget vi har stor erfaring med, mens levering af møbler og inventar er nyt for os. Vi har benyttet Maxi-pavilloner, som er BR10 godkendte, og de er forsynet med Klasse I beklædning, så de brandsikringsmæssigt kan placeres tæt på andre bygninger og bygges op i to etager, fortæller projektleder Kathrine Dieter Nielsen fra Pitzner.

Nyt for alle parter
Hos entreprenør Einar Kornerup står Lonni Bischoff for genhusningsprojektet i Humlebæk, og hun har mødt nye udfordringer i genhusningen.

- Mig bekendt er det den første byggesag i nyere tid, hvor bygherren har foreskrevet genhusning i pavilloner. Når lejlighederne skal være indflytningsklare med alt inventar, opstår der naturligvis nogle tvivlsspørgsmål. Hverken Pitzner eller vi har prøvet det før, og der er blevet rettet i projektet undervejs, men dialogen har fungeret fint, siger Lonni Bischoff.

Renoveringsprojektet omfatter blandt andet badeværelser, køkkener, vinduer, nye trægulve, altaner, indgangspartier, trappeopgange og efterisolering af facader. Desuden indbygges ventilationsanlæg i tagrum, og der bygges et helt nyt fælleshus. Beboerne skal bo i pavillonerne i perioder på cirka 11 uger. Hele projektet ventes afsluttet i maj 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083