23948sdkhjf

Nye ejerboliger på Svanelundsbakken i Hjørring

Udviklingsselskabet Wenbovej har lagt opgaven med at udforme nye boliger i området Svanelundsbakken i Hjørring i hænderne på Arkitektfirmaet Nørkær + Poulsen.
Et gammelt industriområde i Hjørring, hvor gasværket og slagteriet lå, forvandler sig med hastige skridt til en ny bydel med indkøbsmuligheder og boliger ved Svanelunden og Folkeparken som overgang fra det grønne til Hjørrings midtby.

Bispetorv Bycenter på cirka 10.000 m² detailhandel er fuldt udbygget med butikker, og der arbejdes i øjeblikket med projekter ovenpå butikkerne. Her kan opføres yderligere godt 8.000 m² forskelligartet byggeri som eksempelvis boliger, hotel, kontorer, sundhedscenter mv.

Hjørring Kommune, der oprindeligt var ejer af Svanelundsbakken, valgte i 2009 at anvende den sydvestlige del af Svanelundsbakken til et nyt plejecenter. Denne beslutning udløste bl.a., at Boligforeningen AB købte det nordvestlige hjørne af grunden til yderligere til byggeri af 100 nye boliger, fordelt på 60 ældreboliger og 40 seniorboliger.

- Vi valgte at byde på de sidste ca. 9.500 byggeretter af Svanelundsbakken mod sydøst og købte området i 2010 med beliggenheden som det største aktiv, udtaler direktør Søren Pedersen fra udviklingsselskabet Wenbovej A/S, der har udviklet Bispetorv Bycenter. Han oplever en bedring i markedet for ejerboliger.

Skal være den perfekte ramme
Boligernes hoveddisponering er lagt i hænderne på Arkitektfirmaet Nørkær + Poulsen.

- Det er sjældent at finde en grund placeret så optimalt som det er tilfældet med Svanelundsbakken. Midt i byen, på grænsen mellem de grønne områder og byens nye butiksmiljø. Vi tilstræber at udforme vores byggerier således de opnår den bedst mulige brugsværdi for køberne og samtidig skabe den perfekte ramme om de daglige gøremål, såvel ude som inde, siger arkitekt og partner Thomas Nørkær fra Nørkær + Poulsen.

I første omgang disponeres der med ca. 19 boliger i varierede størrelser fra cirka 105 m² og op til cirka 160 m², som alle får altan eller tagterrasse.

- Vi forventer at boligerne kan udbydes til salg i løbet af efteråret og hvis efterspørgslen lever op til forventningerne vil kunderne kunne flytte ind og fejre julen 2014 i deres nye hjem, afslutter Søren Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094