23948sdkhjf

Byggeriets produktivitet halter

Byggeriets produktivitet ligger langt under andre branchers, men til gengæld betyder det, at der i dag er 54.000 flere ansatte i byggeriet end hvis produktiviteten havde fulgt den samme udvikling som resten af økonomien.
Økonom i Jyske Bank Peter Skøttegaard Øemig siger, at den lave produktivitet i byggeriet betyder et velfærdstab.
Det kommer som en følge af, at vi betaler for høje priser for vores bygninger, og deraf stiger boligomkostninger. Samtidig udnytter vi ikke arbejdskraften optimalt, siger Peter Skøttegaard Øemig.

Økonomen mener, at byggeriet bør organiseres indenfor nogle nye rammer. Byggeriets virksomheder må opgive de traditionsbundne strukturer, der gør, at de kan klare alle former for byggeopgaver og i stedet specialisere sig. Til gengæld kræver det, at efterspørgslen bliver mere ligeligt fordelt hen over årene og at byggeriet i samme omfang som nu bliver brugt til at regulere konjunkturerne.

Afdelingschef i brancheorganisationen Dansk Byggeri Vibeke Gaardsholt er enig i vurderingen.

Jyske Bank har regnet sig frem til, at hvis produktiviteten i hele den danske økonomi havde været på niveau med byggeriets siden 1966, ville danskerne velstandsmæssigt have været på niveau med begyndelsen af 1980'erne. Med andre ord ville bruttonationalproduktet i dag pr. indbygger være det samme som i Grækenland, Portugal og Spanien.

Sådan ser det også ud internationalt. Men vi har en bedre produktivitetsudvikling end i stat, amter og kommuner. Jeg synes, at det er svært at sammenligne produktiviteten på tværs af sektorer, fordi produktionsvilkårene er så forskellige, siger Vibeke Gaardsholt, afdelingschef i Dansk byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063