23948sdkhjf

Forslag om 51 boliger ved Odbjerg

Ifølge Nordjyske vil gårdejer forlænge Odbjergvej og udstykke 51 byggegrunde
Kommunens teknik og miljøudvalg besigtiger i dag området omkring bakken Odbjerg. Indehaveren af Åstrup Møllegård, der ejer jorden, har søgt om at måtte forlænge Odbjergvej mod vest, og at foretage udstykning af i alt 51 nye byggegrunde på den vestlige side af bakken.

Odbjerg er én af Hjørring-områdets markante bakker, der har fået bjergnavn. Bakken skyder sig ud i ådalen mellem to bække.

Området anvendes i dag til landbrugsdrift, men beliggenheden vurderes til at være meget attraktiv til boligbebyggelse. Der er udsigt til Rubjerg Knude, og ud over ådalen.

Nordjyllands amt har allerede vendt tomlen nedad for dele af ejerens forslag, der også breder sig ind på de beskyttede naturarealer i området.

Kommunens tekniske forvaltning udtaler da også inden politikernes behandling af sagen, at der i Odbjergområdet skal tages store naturhensyn, og at forslaget vil indebære en uacceptabel, intensiv udnyttelse af landskabet.

Teknisk forvaltning har i stedet lavet et alternativt forslag om udstykning af kun 22 grunde på de dyrkede dele af bakkens højtliggende arealer. Det vil ikke, efter forvaltningens mening, berøre de beskyttede naturtyper.

Politikerne skal efter besigtigelsen i dag, beslutte, om planerne skal sendes ud i offentlig høring.

Alt dette kan læses i dagens udgave af Nordjyske.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078