23948sdkhjf

Bedre behandling af byggeaffald

Teknologisk Institut har etableret et team, der skal bidrage til bedre genanvendelse af affald fra bygge- og anlægssektoren.
Regeringens ressourcestrategi og byggebranchens udfordringer med miljøskadelige stoffer i byggeaffaldet, får nu Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut til at sætte øget fokus på området.

Instituttet har etableret et nyt team – ’Bygge- og anlægsaffald’ – der blandt andet skal arbejde med rådgivning af kommuner, entreprenører, affalds- og genbrugsfirmaer omkring sortering, genanvendelse og oparbejdning af affald. Hertil kommer udarbejdelse af vejledninger og mærkningsordninger for affaldstyper og -kvaliteter. Teamet skal samtidig sikre koordinering af divisionens aktiviteter på området.

Det nye team er placeret i Indeklima og Bygningsundersøgelser og ledes af Ane Mette Walter, som er glæder sig til de kommende udfordringer.

- Bygge- og anlægsaffald har både politisk og markedsmæssig stor aktualitet, blandt andet på grund af regeringens ressourcestrategi og vi har især fokus på at sikre mere og bedre genanvendelse af affaldet. Det betyder blandt andet at genanvendelse skal tænkes ind fra starten af byggeprocessen, at genanvendte materialer der indgår i nye materialer eller produkter skal kunne dekomponeres efter brug og at miljøskadelige stoffer i bygge- og anlægsaffaldet håndteres rigtigt, fortæller Ane Mette Walter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097