Nu går spaden i jorden i Augustenborg
Fredag den 15. november tages første spadestik til 20 nye ældreboliger ved plejecentret Amaliehaven i Augustenborg.
Første spadestik til byggeriet tages fredag den 15. november, hvor formand for socialudvalget, Jørgen Jørgensen, er klar med både spade og en tale.
Byggeriet, som bliver nærmeste nabo til plejecenter Amaliehaven, kommer til at omfatte 10 boliger med to rum og 10 boliger med tre rum. Boligerne bliver udstyret med en række velfærdsløsninger, som kan støtte beboerne i at være selvhjulpne så længe som muligt.
Byggeriet ventes at være klar til indflytningen i slutningen af 2014.