23948sdkhjf

Niras henter ny markedsdirektør hos konkurrent

Henrik Klinge skal stå i spidsen for Byggeri og Industri i Niras. Han kommer fra en stilling som byggeri-direktør i Alectia.
Civilingeniør og HD Henrik Klinge, 56 år, er tiltrådt som markedsdirektør for Byggeri og Industri i Niras. Her får han til opgave at arbejde på tværs af forretningsområderne byggeri og industri med fokus på salg til beslutningstagere og videreudvikle og videreføre den positive udvikling, som Niras oplever netop nu.

Henrik Klinge kommer fra en stilling som direktør for byggeri i Alectia og har tidligere blandt andet været direktør i Kuben Byg. I begyndelsen af 1990’erne arbejdede han i tre år i London som direktør for Kamcorp Ltd – Kampsax’ (nu Cowi) engelske datterselskab.

- Den nye markedsdirektør har et stort netværk i kraft af mange års erfaring fra bygge- og ejendomsbranchen og har blandt andet vundet konkurrencer som det nye hovedkontor for Novo Nordiske sammen med Henning Larsen Architects og Multimediehuset i Aarhus sammen med Schmidt Hammer Lassen Architects, skriver Niras i en pressemeddelelse.

Henrik Klinge har netop afsluttet et INSEAD-forløb i Executive Management. Privat er han gift med Ulla, og sammen har de tre voksne børn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094