Godkender ny etape på anlægsprojekt
2. etape af det samlede cykelstiprojekt på Dronninggårds Allé er blevet vedtaget.
Dermed gennemføres 2. etape af det samlede cykelstiprojekt, der blev startet med 1. etape i 2012.
Der har længe været et stort ønske om at fremme cykelstien, og med udvalgets beslutning og et tilsagn om tilskud fra ”Pulje til mere cykeltrafik” på 1,4 mio. kr af de ca. 4 mio. kr til at etablere cykelstien er det nu muligt at færdiggøre cykelstierne på Dronninggårds Allé i 2014.
Smallere kørebane sænker hastigheden
Cykelstien udføres efter samme model som på første etape. Der planlægges ikke med arealerhvervelse, men cykelstien etableres inden for vejskel ved at inddrage lidt af fortovet i begge sider og gøre kørebanen lidt smallere. Det har også en hastighedsdæmpende effekt.
Når arbejdet er færdigt, afsluttes hele projektet med nyt asfalt på hele Dronninggårds Allé.