23948sdkhjf

Spændende ordre til HSHansen

HSHansen skal levere 7.000 m² facadeelementer til Marknagil Education Center, der er tegnet af BIG. Det er Færøernes største byggeprojekt til dato.
På bjergskråningen i udkanten af Torshavn skal det nye Marknagil Education Center opføres. Færøernes største byggeprojekt til dato. HSHansen har netop skrevet kontrakt med bygherren Landsverk på levering og montering af 7.000 m² Hansen UnitAl præfabrikerede facadeelementer til projektet.

- Vi glæder os meget over, at vi er en del af det største byggeprojekt på Færøerne til dato sammen med arkitekterne fra BIG. Bygningens arkitektur er meget interessant og det bliver spændende at trække i arbejdstøjet og løse opgaven til bygherrens og arkitekternes tilfredshed, siger administrerende direktør Simon S. Kristensen.

Uddannelsescentret skal ligge på en skråning, 100 meter over havets overflade med en 360 graders panoramaudsigt over land, vand og by. En sådan arkitektur kræver høj præcision for at undgå utætheder, og samtidig skal materialerne kunne modstå de færøske vejrforhold.

- Særkendet ved Marknagil Education Center på Færøerne bliver bygningens form og den enestående 360 graders panoramaudsigt, der kræver en særlig præcision. Modulerne skal passe på millimeter for at undgå utætheder, siger Finn Nørkjær, der er partner hos BIG. Han peger blandt andet på de kontrollerede forhold i samlingsprocessen som en årsag til, at valget er faldet på HSHansen.

UnitAl-elementerne specialfremstilles til opgaven og færdigsamles i HSHansens egne produktionshaller. HSHansen ser frem til samarbejdet med Landsverk og BIG og er i fuld gang med projekteringen til uddannelsescentret. HSHansen påbegynder produktionen til december, og forventer montagen starter i juni 2014 og vil være afsluttet i september 2014.

Det nye uddannelsescenter skal huse tre uddannelser – Færøernes Gymnasium og Hf-kursus, Teknisk skole i Thorshavn og Færøernes Handelsskole. Den nye bygning på 19.200 kvm skal i alt rumme 1200 elever og 300 undervisere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093