Nyt samarbejde: Færdigindrettede varebiler ruller nu ud på vejene
Håndværkere kan nu leje varebiler, der er indrettet med Sortimo Bilindretnings reolsystemer, hos udlejningsfirmaet Sixt.
Den danske mobilitetsudbyder har nemlig indgået et samarbejde med Sortimo Bilindretning, som leverer udstyr til varevogne.
Det oplyser Sixt i en pressemeddelelse.
- Vi ser en stigende tendens til, at håndværkere og erhvervsdrivende efterspørger fleksible sammensætninger af deres biler i firmaet. Ved at indgå et partnerskab med Sortimo sikrer vi, at vores kunder kan få adgang til kvalitetsløsninger, der kan øge produktiviteten og minimere spildtid, udtaler Henrik Isaksen, adm. direktør i Sixt Danmark.
Sortimo, der har over 50 års erfaring med mobile løsninger, understreger også fordelene ved partnerskabet.
- Det betyder, at de erhvervsdrivende kan få større grad af fleksibilitet i deres vognpark og mindre kapitalbinding, når man lejer en indrettet varevogn, udtaler Mikael Bondo Meyer, adm. direktør for Sortimo Danmark og fortsætter:
- Ved at have vores reolsystemer i udlejningsvarevogn slipper håndværkere og andre erhvervsprofessionelle for at bruge tid på indretning, opbygning, flytning og nedpakning, når de skal bruge en fleksibel løsning i en tidsbegrænset periode, siger Mikael Bondo Meyer.
Med partnerskabet i Danmark forventer SIXT og Sortimo at kunne imødekomme den voksende efterspørgsel fra erhvervssegmentet.