4.800 m² skolebyggeri indvies på Sydmors
Den 9. november fejres den officielle indvielse af Sydmors Skole og Børnehus i Vils. Byggeriet løber op i 64 mio. kr.
Færdiggørelsen af byggeriet markeres den 9. november 2013 på Smedebjergvej i Vils.
Institutionen er på 4.876 m², og omfatter blandt andet multisal og fællesrum. Prisen for byggeriet ligger på 64 mio. kr.
Arkitektgruppen Limfjorden har slået stregerne på byggeriet og varetager totalrådgivningen på projektet, mens A&I Rådgivende Ingeniører samt D.A.I arkitekter og ingeniører har stået for ingeniørrådgivning.