Kontorejendomme bliver til boliger
Et stigende antal tomme kontorer bliver konverteret til boliger i København.
Især i København er det en oplagt mulighed. Hovedstaden får ca. 1.000 nye indbyggere om måneden, og mangelen på boliger er således stigende. Samtidig kan ejerne af kontorejendommene få en bedre pris ved at sælge dem til boligbrug.
- Der er mulighed for at konvertere flere hundrede tusinde kvadratmeter, så jeg tror, det fortsætter i København fem-otte år endnu, siger direktør Henrik Nissen i Real Udvikling, til Estate Media.
Selv om tendensen er mest udpræget i København, har erhvervsmæglere også oplevet en begyndende udvikling i oplandsbyer som fx Roskilde.