23948sdkhjf

White Arkitekter skal byudvikle New York

Sammen med Arup og Gensler har det dansk/svenske arkitektfirma vundet en konkurrence om bæredygtig byudvikling af bydelen Rockaway i Queens.
White Arkitekter er sammen med sine partnere Arup og Gensler blevet kåret som vindere af arkitektkonkurrencen for en bæredygtig byudvikling af bydelen Rockaway i Queens, der blev hårdt ramt af orkanen Sandy sidste år.

Arkitektkonkurrencen, Far Roc ”For a Resilient Rockaway” har som målsætning at transformere et område på 32 hektar til en ny og bæredygtig bydel for området Arverne i The Rockaways.

- At vinde denne internationale arkitektkonkurrence betyder utrolig meget for os. Vores forslag kan medvirke til at designe nye bydele, der kan modstå de klimaforandringer, som hele verden står overfor, siger Erik Lindahl fra White Arkitekter, der blev kåret som vinder blandt 117 forslag fra 20 forskellige lande.

Nye redskaber til beboere
Whites forslag, som har titlen ”Small Means and Great Ends” synliggør udviklingen af en ny bystruktur, som administrerer vand på en smart måde. Løsningen baseres på en række indgreb med forskellige funktioner, som i en samhørighed er designet til at kunne modstå ekstreme vejrforhold. Det omfattende forslag inkluderer alle funktioner i bydelen herunder boliger, offentlige institutioner, erhverv, parker med mere, som udgør et attraktivt og bæredygtigt samfund.

Nøgleordet i konkurrencen har været ”resilience”, som betyder modstandskraft. Tusindvis af indbyggerne i Arverne mistede deres hjem under orkanen Sandy, men katastrofen har også tilført en stærk fællesskabsfølelse i samfundet. Derfor var essensen i Whites forslag at sikre beboerens engagement ved at give dem nye redskaber til at handle og agere ud fra for derved at tilføre de bedste forudsætninger for området.

New York kan samtidig anvende ideen i forslaget til andre bydele, der ligger kystnært, så de også kan forberedes til at modstå storme og klimaforandringer i fremtiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094