23948sdkhjf

Bymidte og havn i samspil som dynamo i byudvikling

Ny undersøgelse skal afdække, hvordan området ved brobuerne i Struer kan bidrage til et aktivt byliv og samtidig skabe forbindelse til vandet og fremtidige udviklingsmuligheder i havnen.
Struer er som andre købstæder i Danmark under forandring. Særligt sætter de demografiske og erhvervsmæssige forhold præg på udviklingen. Struer er en attraktiv boligby med et levende handelsliv, stærke uddannelses- og kulturtilbud og Limfjordens største lystbådehavn lige uden for døren. Med Realdania som partner vil Struer Kommune nu sætte særligt fokus på samspillet mellem bymidte og havn som dynamo for hele Struers udvikling.

Læs mere: Nyt samarbejde om udvikling af Struers havnearealer.

- Vi har i en årrække arbejdet med byens centrale byrum og gågadenet, men det er afgørende for Struers konkurrenceevne og vækstpotentiale, at byens historiske sammenhæng med havnen styrkes og potentialerne for bosætning og erhvervsudvikling understøttes, udtaler borgmester Niels Viggo Lynghøj.

Struer som eksempel på strategisk udvikling
Konkret skal samarbejdet sikre et kvalificeret beslutningsgrundlag for byudvikling med særligt fokus på de nære områder ved byens og havnens koblingspunkt Brobuerne. Med en bedre sammenhæng mellem de to områder kan havneområdet og fjorden give muligheder for nye bymæssige funktioner, erhverv og rekreative oplevelser langs vandet. På samme måde kan en bedre sammenhæng mellem by og havn spille en afgørende rolle i forhold til at styrke detailhandel og turisme i området.

- Med forundersøgelsen søger vi at afdække, hvordan området omkring brobuerne kan bidrage til et aktivt byliv med udgangspunkt i Struers bymidte og samtidig skabe en vigtig forbindelse til vandet og fremtidige udviklingsmuligheder i havnen. Området er interessant – det er her, byen og borgerne kan komme ned til vandet, men også her, vandet kan komme ind i byen. Sikring af byen i forhold til havvandsstigninger er derfor også vigtigt, siger Astrid Bruus Thomsen, projektleder i Realdania, og fortsætter:

- Vi håber, at Struer kan blive et eksempel for andre på, hvordan en strategisk udvikling, som samler bylivet i midtbyen og samtidig inddrager klimatilpasning, kan medvirke til, at byen fastholder sin attraktionsværdi.

Forundersøgelsen gennemføres i løbet af vinteren og forventes afsluttet foråret 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093