Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Carsten Pietras er blevet ansat som direktør hos Bygge- og Miljøteknik A/S. Han kommer fra en stilling som projektdirektør hos Rambøll.
Bygge- og Miljøteknik A/S er et rådgivende ingeniørfirma med specialer inden for blandt andet indeklima, bygningsrenovering samt fugt-, isolerings-, brand-, og trætekniske forhold.
Carlsberg Byen
Jens Nyhus er blevet ansat som administrerende direktør hos Carlsberg Byen i stedet for Lars Holten.
Læs også: Tidligere MTH-direktør i spidsen for Carlsberg Byen
C.W. Obel Ejendomme
Torben Black er blevet ansat som administrerende direktør hos C.W. Obel Ejendomme i stedet for Søren Hofman Laursen.
C.W. Obel Ejendomme er et ejendomsselskab, der tilbyder kontorlejemål i København, Århus og Aalborg.
Dansk Boligbyg
Jeppe Nielsen er blevet udnævnt til afdelingsleder hos Dansk Boligbyg A/S, Roskilde.
Dansk Boligbyg A/S udfører bolig- og institutionsbyggerier samt renoveringsopgaver i hoved- og totalentrepriser i Danmark.
Dansk Byggeri
Søren Tscherning er blevet valgt til formand for Dansk Byggeri Hovedstaden (kilde: Sjællandske Medier).
El-Con
Torben Johansen er blevet udnævnt til servicechef i Skive-afdelingen hos El-Con i stedet for Kjeld Jacobsen, som fremover får en mere salgsorienteret rolle hos El-Con.
El-Con-koncernen har omkring 600 medarbejdere og udfører alle opgaver inden for elinstallation.
Fosroc A/S
Alice Stentoft Jensen er indtrådt i bestyrelsen hos Fosroc A/S i stedet for Finn Bøgild Thomsen (kilde: Børsen).
Fosroc A/S er leverandør af tilsætningsstoffer til betonindustrien.
Geze Danmark
Henrik Carøe Gjellebøl, 44 år, er ansat som country manager med ansvar for den overordnede forretningsudvikling, projektsalg via forhandlere samt ledelse, udvikling og integration af Geze Danmarks samlede organisation.
Geze er en tysk producent af teknik og automatik til døre og vinduer. Koncernen har været aktiv i Danmark gennem de sidste ti år. CV'et tæller projekter som Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, Tivoli-hotel, Wakeup Copenhagen, SEB-huset på Kalvebod Brygge samt Frederik 8.s Palæ på Amalienborg.
Grontmij
Thomas Bolding Rasmussen er blevet ansat som direktør hos Grontmijs Business Line Planning & Design.
Læs også: Ny direktør for bæredygtigt byggeri
Hald & Halberg A/S
Jens Dalsgaard Løgstrup er indtrådt i bestyrelsen hos Hald & Haldberg A/S (kilde: Børsen).
Hald & Halberg A/S er en sjællandsk entreprenørvirksomhed.
Saint-Gobain Isover A/S
Mogens Nielsen er indtrådt i bestyrelsen hos Saint-Gobain Isover A/S i stedet for Jean-Philippe Henri Fedi, Frankrig (kilde: Børsen).
Sundolitt A/S
Karsten Knudsen er med virkning fra 1. december blevet ansat som administrerende direktør hos Sundolitt A/S.
Læs også: 100 medarbejdere får ny direktør
Uni-Fer A/S
Jens Ole Klitgaard er med virkning fra 1. december blevet ansat som salgschef hos Uni-Fer A/S. Han kommer fra en stilling som produktchef for blandt andet armeringsstål hos Sanistål A/S.
Uni-Fer A/S fremstiller armeringer til betonbyggeindustrien.
Wavin
Kjeld Eilrich er blevet ansat som produktchef med ansvar for fjernvarme hos Wavin.
Wavin leverer komplette rørsystemer i plast til regn- og spildevand.