23948sdkhjf

100 medarbejdere får ny direktør

Karsten Knudsen vender tilbage til byggebranchen, hvor han bliver ny administrerende direktør i Sundolitt A/S.
Efter blot fem måneder som salgschef i fodboldklubben Viborg FF skifter Karsten Knudsen til Sundolitt A/S, hvor han den 1. december tiltræder som ny administrerende direktør.

Sundolitt er en norskejet virksomhed, som har leveret ekspanderet polystyren (EPS) til det danske marked i 40 år. Kunderne findes i byggebranchen, gartneri- og fødevarebranchen samt den tekniske industri. Den danske del af Sundolitt har cirka 100 medarbejdere og fabrikker i Slangerup, Viborg, Billund og Brønderslev.

Med ansættelsen i Sundolitt vender Karsten Knudsen nu tilbage til byggebranchen, hvor han tidligere har været administrerende direktør hos Maxit, som senere blev til Saint-Gobain Weber, hvor han også havde en ledende stilling.

- Det har været et godt job på en fantastisk arbejdsplads. Og det har været både sjovt og spændende at være en del af Viborg FF i en periode, hvor tingene har gået stærkt, fordi klubben har oplevet fremgang både sportsligt og økonomisk. Men jeg har fået et tilbud, som man kun får én gang i livet, og som jeg ikke har kunnet sige nej til, siger Karsten Knudsen til Viborg FF’s hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078