23948sdkhjf

Munk Energy og Bolind i solcelle-samarbejde

Den aalborgensiske solcelle-virksomhed, Munk Energy, og boligselskabernes største fælles indkøbsforening, Bolind, har indgået et partnerskab.
Et samarbejde mellem Munk Energy og Bolind vil gør det let og håndgribeligt for selv store boligselskaber at producere billig, grøn energi med solceller. Det skriver Munk Energy og Bolind i en pressemeddelelse.

- Vores samarbejdsaftale med Munk Energy er kommet rigtigt godt fra start og på det helt rigtige tidspunkt. Det er nemlig nu, at det for alvor kan betale sig for almene boligselskaber og andelsforeninger at investere i solcelle-teknologi. Allerede når vi rammer 2014, bliver den pris man får per kWh for den såkaldte returstrøm – altså strøm man ikke selv bruger - nemlig lavere. Derfor er der penge at hente ved at træffe beslutningen om investeringen inden årets udgang, eller sørge for at få det i budgettet for 2014, forklarer Bolinds administrerende direktør, Jens Christian Milo, og fortsætter:

- Vi forventer os rigtigt meget af samarbejde med MUNK Energy, og vi regner med, at der nu bliver skruet gevaldigt op for tempoet, hvad angår solceller i almene boligselskaber og andelsforeninger. Vi forventer med andre ord at sætte gang i en masse solcelle-projekter i de kommende måneder.

Indehaver Andreas Nyeboe Munk, Munk Energy, glæder sig over samarbejdet med Bolind, som er skudt godt i gang med to infomøder i Aarhus og København, hvor cirka 80 repræsentanter fra boligselskaber fra hele landet mødte op for at se på solceller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078