Regeringen vil investere mere end en halv milliard kroner i erhvervsuddannelser
Regeringen ønsker fra 2030 at afsætte 660 mio. kr. om året for at styrke erhvervsuddannelserne i Danmark.
Det fremgår af det nye udspil 'Forberedt på fremtiden VII', hvor målet er at reducere frafaldet, der i dag er 40 pct., og øge tilgangen til uddannelserne.
- Med dette udspil ønsker vi at reducere frafaldet. Sammen med EPX-reformen bruger vi 50 pct. mere på at uddanne en faglært, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.
Det økonomiske løft skal også mindske frafaldet blandt eleverne på erhvervsskolerne. Fra 2025 afsættes 260 mio. kr., stigende til 400 mio. kr. i 2030 og 330 mio. kr. årligt fra 2033. Pengene gives uden bindinger, så skolerne selv kan tilpasse indsatsen og skabe bedre rammer for eleverne.
Regeringen vil også gøre det mere almindeligt for elever at tage en del af uddannelsen i udlandet. Målet er at femdoble andelen af elever, der tager et udlandsophold, frem mod 2035. Derudover afsættes op til 100 mio. kr. årligt fra 2033 til pædagogisk efteruddannelse af faglærerne.
Det er en tiltrængt investering, vurderer brancheorganisationen SMVdanmark.
- Desværre har lærerne på erhvervsuddannelserne i dag ikke altid de kompetencer, de skal have. Nu bliver der sat øremærkede midler af til løbende at sikre efteruddannelse af lærerne inden for blandt andet digitalisering og den grønne omstilling, og det er meget positivt, siger Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef i SMVdanmark, i en pressemeddelelse.
Brancheforening jubler – men ser også mangler
Samlet set vil regeringens tiltag øge udgifterne til uddannelse af en faglært med knap 50 procent – fra 240.000 kroner til 350.000 kroner efter 2030.
Generelt bliver de nye tiltag mødt med stor begejstring hos SMVdanmark. Særligt glæder man sig over, at en stor del af midlerne bruges som et taxameterløft, der generelt styrker erhvervsuddannelsernes økonomi.
Men selvom der falder roser i retning af udspillet, er der også mangler, lyder vurderingen.
Blandt andet havde organisationen gerne set direkte støtte til den del af uddannelsen, der foregår ude i virksomhederne. Kasper Munk Rasmussen efterlyser også initiativer, der gør det mere attraktivt for virksomheder at tage lærlinge.
- Vi må ikke glemme, at det er helt afgørende for fremtidens faglærte, at vi også giver virksomhederne de bedst mulige incitamenter og rammer for at uddanne lærlinge, siger han.
Som det ser ud i dag, står kun tre pct. af nyuddannede faglærte uden job.
