23948sdkhjf

Reparation af Svendborgsundbroen afsluttes før tid

Arbejdet med forstærkning af fortove og udskiftning af kantbjælker, rækværker og lysmaster på Svendborgsundbroen er nu afsluttet. Cirka to måneder før tidsfristen.
Endnu en etape i renoveringsarbejdet af Svendborgsundbroen har nået sin afslutning. ​Entreprenøren har afsluttet sine arbejder på broens fortove, som på skift har været spærret i forbindelse med arbejderne. Først det vestlige fortov i 2012 og det østlige i 2013.

Arbejdet har forløbet planmæssigt og entreprenøren har gjort en stor indsat for at afslutte sine arbejder så hurtigt som muligt. Efter færdiggørelsen af arbejdet er afspærringerne taget væk, og der er normal trafikafvikling på broen.

Entreprenørfirmaet Jorton vandt i sin tid udbuddet på udskiftning af kantbjælker på Svendborgsundbroen, mens MT Højgaard har udført vedligeholdelsesarbejde.

Mere arbejde i de kommende år
Renoveringsarbejdet på broen er dog ikke afsluttet. Begge fortov står tilbage i rå beton, og der kommer først ny belægning på i 2015. Dette er af hensyn til andre planlagte arbejder som skal udføres forinden i 2014.

Broens mekaniske fuger blev udskiftet i perioden fra 2010 - 2012 til en ny og støjsvag type. Bilisterne vil fortsat kunne mærke ujævnheder ved passage af fugerne frem til slidlaget bliver skiftet i 2014.

I 2014 skal de gamle tilbageværende adgangsdæksler til brokassen lukkes eller udskiftes. Det har vist sig i forbindelse med de øvrige arbejder, at de gamle dæksler ikke kan holde til den trafikale belastning, der er gældende i dag.

Slidlaget på hele broen skal udskiftes. Dette arbejde er udskudt til udførelse i 2014 for, at de øvrige arbejder med udskiftning af broens mekaniske fuger og forstærkning af fortove kunne være afsluttet forinden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086