23948sdkhjf

GPP skal tegne Odenses kommende vartegn

GPP Arkitekter har vundet to spændende projekter i forbindelse med omdannelsen af Thomas B. Triges Gade i Odense.
Opgaverne omfatter opførelse af 7.000 m² i Odense centrum, blandet andet et tårn på 17 etager, som GPP Arkitekter foreslår i tegl – måske Danmarks højeste teglhus.

Projekterne skal udføres som en del af ”Fra Gade Til By” projektet, der skal omdanne den hårdt trafikerede vej, Thomas B. Thriges Gade i Odense, til en ny, sammenhængende, levende og bæredygtig bydel med boliger, virksomheder, letbane og parkeringskældre i Odense Centrum.

I samarbejde med ingeniør og ejendomsfirma
Den nye bydel er en del af en overordnet strategi, der skal forvandle Odense fra stor dansk by til dansk storby og trække endnu flere borgere og erhvervsdrivende til byen.

Opgaverne skal udføres i samarbejde med Togt Ejendomme og Henneby Nielsen ingeniører fra Odense.

Om 'Fra Gade til By'
Fra 2014 til 2020 omdannes Thomas B. Thriges Gade i Odense til en sammenhængende, mangfoldig, bæredygtig og tætbebygget ny bydel, der skal indgå som en naturlig del af den eksisterende by.

Det er det mest gennemgribende byomdannelsesprojekt i Odenses historie. Projektet gennemføres som et partnerskab mellem Odense Kommune og Realdania. Team Entasis er totalrådgiver for projektet og Cowi er bygherrerådgiver.

I hele projektet bygges ca. 53.000 etage m2 med plads til ca. 350 boliger og ca. 500 arbejdspladser. De 16 byggeretter, der nu sættes til salg, forventes at omfatte 180 boliger og 300 erhverv og repræsenterer en samlet mindsteværdi af ca. 62 mio. kr.

Projektet koster 710 mio. kr., hvoraf Realdania og Odense Kommune hver betaler 255 mio. kr. og 200 mio. kr. finansieres ved salg af byggeretter og p-anlæg.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078